CUPRA fortsætter partnerskabet med Charity Catwalk og Legeheltene
Fredag den 2. oktober 2026 danner Aller Huset igen ramme om Charity Catwalk – et spektakulært fashionshow til fordel for Legeheltene under Børneulykkesfonden.
Bag showet står Jesper Høvring og Sarah Zobel, som samler nogle af Danmarks førende designere, modeller, kunstnere og profiler til en aften, hvor mode, kreativitet og fællesskab går hånd i hånd med den gode sag.
For tredje år i træk er CUPRA officiel kategori- og mobilitetspartner. Samarbejdet begyndte i 2024 og fortsætter efter et rekordår i 2025, hvor Charity Catwalk samlede hele 817.000 kroner ind til Legeheltene.
VIND 2 VIP BILLETTER TIL CHARITY CATWALK
Glæd dig til en skøn aften med det store Charity Catwalk-show, live musik, spændende udstillere, smagsprøver og aktiviteter undervejs – og ikke mindst masser af mennesker, der samles om den samme gode sag.
Vi trækker 2 vindere, som hver får 2 billetter til aftenen – inkl. velkomstdrink, lækkerier og goodiebags.
Konkurrencen slutter den 29. september 2026. Du skal være fyldt 18 år og bosiddende i Danmark for at deltage. Se de fulde konkurrencevilkår via linket.
CUPRA Tavascan - den officielle Charity Catwalk 2025 bil
ET PARTNERSKAB, DER ER VOKSET
Gennem tre år har samarbejdet mellem CUPRA, Charity Catwalk og Legeheltene udviklet sig – og undervejs er det blevet endnu tydeligere, hvor mange værdier vi deler.
Legeheltene skaber plads til forskellighed og tør tænke kreativt og gøre tingene på nye måder. Alt sammen drevet af passion og ønsket om at gøre en reel forskel for indlagte og udsatte børn og unge.
”Efter tre år sammen er det blevet endnu tydeligere for os, hvorfor det her partnerskab giver mening. Legeheltene tør gøre tingene på deres egen måde og skabe plads til forskellighed. Der er en kreativitet og passion i deres arbejde, som vi både beundrer og kan spejle os i hos CUPRA. siger Anders Rune Hansen, PR & Brand Activation Specialist hos CUPRA Danmark.
STØT DEN GODE SAG – OG VIND EN CUPRA I TRE MÅNEDER
Igen i år sætter CUPRA en helt særlig præmie på højkant for at give endnu flere en ekstra anledning til at støtte Legeheltenes arbejde. Blandt alle, der donerer til Legeheltene i forbindelse med Charity Catwalk 2026, trækkes der lod om en CUPRA elbil i tre måneder.
Dermed kan din donation ikke alene være med til at gøre en forskel for Legeheltene – den kan også ende med tre måneder bag rattet i en CUPRA.
[DONÉR OG DELTAG I KONKURRENCEN]
Vil du vinde en elbil fra CUPRA i 3 måneder inkl. ubegrænset opladning? Så skal du bare donere til den gode sags tjeneste. Vi trækker lod blandt alle der har doneret min. 100 kr. på MobilePay 32 26 89. Lodtrækningen sker dagen efter Charity Catwalk. Læs yderligere konkurrencebetingelser her
Indsamlingen er godkendt af spillemyndigheden og indsamlingsnævnet. Kan ikke ombyttes til kontantenter. Vinderen trækkes d. 03. oktober 2026 og får direkte besked via SMS og skal svare inden for 48 timer.
CHARITY CATWALK 2025 – REKORDINDSAMLING FOR EN GOD SAG
Sidste års Charity Catwalk satte en ny milepæl. I Aller Huset i København blev der samlet imponerende 817.000 kroner ind til Legeheltene under Børneulykkesfonden – den største indsamling i Charity Catwalks historie.
CUPRA var for andet år i træk officiel kategori- og mobilitetspartner og bakkede sammen med de øvrige partnere, deltagere og gæster op om en aften, hvor det egentlige formål stod over alt andet: at samle så mange midler som muligt til Legeheltenes arbejde.
Året før, i 2024, var CUPRA med som partner for første gang. Her blev der samlet 481.669 kroner ind. Med rekordresultatet i 2025 blev beløbet dermed løftet markant på bare ét år.
Om Charity Catwalk og Legeheltene
Legeheltene er et initiativ under Børneulykkesfonden, der arbejder for at skabe leg, bevægelse og fællesskab for indlagte børn på hospitaler i hele Danmark. Når børn indlægges, bliver deres hverdag ofte præget af stillesiddende aktiviteter og lange ventetider. Her gør Legeheltene en forskel ved at bringe energi, leg og glæde ind i hverdagen – både til børnene, deres familier og hospitalspersonalet.
Alle midler indsamlet gennem Charity Catwalk går ubeskåret til Legeheltene og deres arbejde med at give børn en mere aktiv og tryg indlæggelse.